Estoril - badebyen tæt på Lissabon

Estoril

Blot en halv times transport med tog fra Lissabon ligger badebyen Estoril. Tidligere tiders velhavere og jetset holdt til i Estoril om sommeren. Det var i en tid, hvor især englændere frekventerede området omkring Estoril og de satte pris på klimaet – her bliver det sjældent bagende varmt.

Mærk den blide atlanterhavsbrise

Her i Estoril nyder du en let brise fra Atlanterhavet, når temperaturen i Lissabon i sommermånederne når sit højeste. Du slapper af ved nogle af Portugals bedste strande, der er kendt for det fine sand. Faciliteter som solvogne og omklædningsrum gør ikke Estoril mindre attraktivt.

Estoril by er en nydelse i sig selv

Er du ikke lige til sand og vand, så kan du gå en tur i Estorils små snørklede gader, hvor det vrimler med butikker af enhver art. Læg mærke til den fine brolægning i gågaderne – den afspejler meget fint bølgerne i havet få skridt borte.

Svømmer over af barer og restauranter

Estoril har et kolossalt udbud af barer og restauranter, og det store trækplaster er kasinoet, som er et af de største i Europa. Ud over de traditionelle former for spil som roulette, black jack og poker er her også underholdning med flotte shows. Efter sigende skulle Ian Flemming være blevet inspireret til James Bond-filmen, Casino Royale, da han opdagede en kendt jugoslavisk spion i netop dette casino.

Transport fra Lissabon til Estoril: Fra banegården, Cais do Sodré, afgår tog 2-3 gange i timen. Turen tager knap en ½ time.

Er du bidt af en gal vandhund? Læs mere bademulighederne i Lissabon og omegn.

Område: 
Oplevelser: