Når mørket falder på - natteliv i Lissabon

Lissabon har hastigt fået ry for at være en af de mest trendy byer i Europa med et meget veludviklet natteliv. Når solen går ned over tagene i Lissabon er det ikke ensbetydende med at dagen slutter – specielt ikke i weekenden eller på en dejlig sommeraften. For mange mennesker er dagen lige begyndt, og mange barer har dårlig nok åbnet deres døre endnu.

Start fornøjelserne i Chiado-kvateret

En god aften i byen i Lissabon kunne tage sin begyndelse i en eller flere af barerne i Chiado-kvarteret, før du fortsætter til en af restauranterne i det nærliggende Bairro Alto. Det er Lissabons epicenter hvad natteliv angår.

Du kan også begive dig til det tip top renoverede, hippe havneområde Docas & Alcantara, hvor der er et stort udvalg af fashionable barer og klubber. Områdets fine beliggenhed ved vandet gør det til det perfekte sted at se solen stå op! Det kunne eventuelt være til lydene, der stiger op fra baren Op Art, der holder åbent til langt ud på morgenen og desuden har en fremragende udsigt.

Sving danseskoene

Skal aftenen sluttes – eller dagen måske begyndes – med stil bør det være på dansegulvet eller med en drink på byens mest fashionable klub, Lux. Stedet betragtes af nogle som Europas bedst designede klub.

Find flere barer i Lissabon på denne side

Oplevelser: