Til-/fra lufthavnen i Lissabon

Ankomst til Lissabon

Lissabon lufthavn - Aeroporto da Portela - ligger stort set inde i Lissabon by, kun ca. 7 km nord for centrum. Din transporttid fra lufthavnen til centrum kan derfor regnes i minutter. Læs her om, hvordan du kommer fra Lissabon lufthavn til centrum.

Lufthavnsbus til centrum

Aeroshuttle til Lissabon

Mellem Lissabon lufthavn og centrum kører to lufthavnsbusser, AeroBus og AeroShuttle. Begge ruter giver dig direkte forbindelse til Lissabons centrum med flere stop i byens hotel-rigeste kvarterer. Du kan se ruterne her, og finde ud af, hvilken der passer dig bedst. Lufthavnsbusserne er også udstyret med skærme, der under hele turen viser næste stop samt hvilke hoteller, der ligger i nærheden.

Billetten til lufthavnsbusserne kan købes i bussen ved ombordstigning og koster ca. € 3 og gælder i 24 timer til både AeroBus, AeroShuttle og Carris busser. Lufthavnsbusserne afgår udenfor ankomsthallen med 20 - 30 minutteres mellemrum fra kl. 07.00 til 23.00.

Aerobus til Lissabon

Bybus fra Lissabon lufthavn

Flere af Lissabons bybusser kører også fra lufthavnen til centrum. Rute 44, 83 og 745 kører alle ind til Lissabons centrum. Se ruter og tider her. Du skal dog være opmærksom på, at det til tider kan være et problem at benytte bybusserne som lufthavnsbus, hvis du har meget bagage. En billet fra lufthavnen til centrum koster ca. € 1,5.

Taxi fra Lissabon lufthavn

Taxi fra lufthavnen til Lissabon

Den nemmeste og hurtigste - men også den dyreste - måde at komme fra lufthavnen til Lissabon centrum er naturligvis med taxi. Du finder masser af taxier ventende udenfor ankomsthallen i lufthavnen og turen til centrum koster ca. € 10 + ca. € 1,5 per stykke bagage. Betalingen er efter taxameter, så bed altid om en kvittering.

Lejet bil fra Lissabon lufthavn

Hvis du vil se lidt mere af Portugal end bare Lissabon, kan det være en behagelig fordel at leje en bil. I kraft af vores samarbejde med Hertz, kan vi her på lissabon.dk hjælpe dig med at booke en lejebil til en favorabel pris. Så står bilen klar, når du ankommer til Lissabon lufthavn. Lej en bil med Hertz her.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share